Du kan gratis teste dine værdier i Livshjulet
Dit Livshjul kan være med til at visualisere værdierne i dit liv, og kan give et overblik over, hvor der evt. skal ændres noget, for at du bliver mere tilfreds. Det er en enkelt og kraftfuld måde, der kan hjælpe dig til at få et indblik i, hvor du befinder dig i dit liv lige nu, og hvilke mål der kan være relevante for dig at fokusere på, for at opnå det du ønsker. At vide hvor du er, er det første og vigtigste skridt hen i mod at skabe det liv, du drømmer om. Testen tager kun få minutter at udfylde, og er helt gratis og anonym.
Instruktion til at udfylde livshjulet:
I CoachingUniversets livshjul skal du svare på 8 spørgsmål omkring livsværdier. Du skal på en skala fra 1 (rød) til 10 (grøn) tage stilling til, hvor tilfreds du er med de forskellige områder i dit liv. 1 er meget utilfreds, og 10 er meget tilfreds. Sæt pilen der hvor værdien passer for dig.
Der vil under processen danne sig et edderkoppespinds lignende graf. Når du har svaret på alle 8 spørgsmål, kan du downloade din personlige graf ved at trykke på de 3 streger ved siden af livshjulet.
Du skal udelukkende fokusere på dig selv og dit liv. Nyd den – men tag testen alvorligt. Det vigtigste når du udfylder livshjulet er, at du er ærlig over for dig selv, og at du lægger din eventuelle perfektionisme til side. Målet er ikke, at hjulet skal se pænt ud. Målet er derimod, at hjulet reflekterer dit liv lige nu.
Dit resultat
Se nu på dit livshjul. Er der områder, som skiller sig ud? Nogle områder, hvor du er betydeligt mere utilfreds end andre? Er der områder, hvor du bruger rigtig mange mentale ressourcer, men hvor du egentlig ikke er tilfreds og derfor scorer lavt? Er der noget du ønsker at ændre? Læg mærke til hvor du scorer 8 og 9 og spørg dig selv hvorfor er det ikke en 10’er? Kan det have noget at gøre med, hvordan du definerer succes inden for dette område? Spørg dig selv: Hvad skal der til for at jeg scorer 10 i denne kategori?
Det er meget individuelt, hvad dit næste skridt kan være. Men måske du skal udvælge et område, som du vil sætte lidt ekstra fokus på at forbedre i den næste tid – spørg dig selv hvad det vil kræve? Overvej f.eks. fordele og ulemper, og har du lyst til at gå et spadestik dybere, så har du lige nu mulighed for at bestille en gratis opfølgende coaching session. Bedre bliver det ikke.
God fornøjelse!