(+45) 40 41 49 82 hallo@couachinguniverset.dk

Enneagrammet test

Hvad er Eneagrammet og hvad kan du bruge det til?

Enneagrammet er et kraftfuldt værktøj til selvindsigt og personlig udvikling. Det beskriver ni forskellige personlighedsmønstre – ikke som “kasser”, men som typiske strategier vi ubevidst udvikler for at føle os trygge, værdifulde og forbundet med andre.

Hvorfor tage en Enneagram-test?

Mange mennesker mærker, at de “gentager sig selv” – selvom de egentlig gerne vil noget andet. En Enneagram-test hjælper dig med at få sprog for det, der ellers kan være svært at få øje på indefra.
Når du får øje på dit mønster, får du også noget meget vigtigt: valgmuligheder.
Du kan begynde at vælge mere bevidst – i stedet for at reagere automatisk.
Det giver dig typisk:
• mere selvforståelse og selvaccept
• bedre grænser og tydeligere kommunikation
• mere ro i nervesystemet og mindre indre pres
• større frihed i relationer og i måden du lever dit liv på

Når du kender dit mønster, bliver det nemmere at forstå:
• hvorfor du reagerer, som du gør
• hvad der stresser dig – og hvad der giver dig ro
• hvilke mønstre der gentager sig i relationer, arbejdsliv og indre dialog
• hvor din udvikling ligger, både psykisk og spirituelt
Denne test er en hurtig og enkel måde at få en første pejling på din Enneagramtype.

Trin 01

Vælg én af A, B eller C

A

Jeg får ofte energi af muligheder, bevægelse og et positivt fokus. Jeg har en tendens til at løfte stemningen og inspirere andre til at have det bedre. Når livet bliver udfordrende, prøver jeg at vende det til noget, der kan udvikle sig eller give mening.

Jeg trives bedst, når der er frihed, variation og fremdrift. Samtidig kan jeg have en tendens til hurtigt at gå videre fra det, der gør ondt, eller det, der kræver, at jeg bliver helt stille og mærker efter.

Vælg denne
B

Jeg søger ofte ro, overblik og forståelse. Jeg trives med at tænke klart og handle rationelt – også når der opstår konflikter. Jeg lægger vægt på at være kompetent og på at kunne løse problemer på en saglig måde.

Jeg har typisk brug for mentalt rum og for at forstå, før jeg handler. Når presset bliver stort, kan jeg trække mig lidt tilbage og komme til at leve mere i hovedet end i kontakt med følelser og behov.

Vælg denne
C

Når noget påvirker mig, har jeg brug for at sætte ord på det og dele det med andre. Jeg mærker tydeligt, hvad jeg kan lide og ikke lide, og jeg værdsætter ærlig kontakt og følelmesmæssig tydelighed i relationer.

Jeg har et stærkt behov for forbindelse, men jeg kan også være ambivalent: Jeg ønsker nærhed, samtidig med at jeg værner om min frihed og uafhængighed. Derfor kan jeg både invitere mennesker tæt på og trække mig igen, hvis det føles for intenst.

Vælg denne

Vælg én af X, Y eller Z

X

Jeg har et stærkt behov for selvbestemmelse og for at føle, at jeg har kontrol over mit eget liv. Jeg kan være tydelig og viljestærk, især hvis jeg føler mig presset eller styret af andre.

For mig handler det om at stå ved mig selv og gøre en forskel. Jeg navigerer ofte efter en instinktiv fornemmelse i kroppen, der fortæller mig, hvad der er rigtigt og forkert.

Vælg denne
Y

Jeg er meget optaget af mennesker og relationer. Jeg lægger mærke til stemninger og behov og har nemt ved at leve mig ind i andre. Anerkendelse betyder noget for mig, fordi det føles som at blive set og mødt.

Jeg kan være bevidst om, hvordan jeg påvirker andre, og hvordan jeg selv bliver opfattet. Når jeg er i ubalance, kan jeg komme til at tilpasse mig og glemme mig selv i relationen.

Vælg denne
Z

Jeg har en stærk indre fornemmelse for, hvad der er rigtigt, og jeg ønsker at gøre ting ordentligt. Jeg lægger hurtigt mærke til fejl, forbedringsmuligheder og det, der ikke helt fungerer.

Jeg kan være grundig, samvittighedsfuld og pligtopfyldende. Når jeg er presset, kan jeg blive hård ved mig selv og opleve en indre spænding, fordi jeg føler, at jeg bør tage ansvar og holde sammen på tingene.

Vælg denne

Hvorfor tage netop min test?

Der findes mange Enneagram-tests. Forskellen er, at denne test er designet til at være:
Let at tage – men stadig dyb
Du skal ikke igennem 150 spørgsmål. Du vælger i stedet de beskrivelser, du genkender dig mest i.
Mere intuitiv end “klassiske online-tests”
Den bygger på genkendelse og indre refleksion, ikke på at du skal vurdere dig selv i et pointsystem.
Et godt første skridt før fordybelse
Testen giver en retning. Den endelige afklaring sker ofte bedst gennem refleksion, læsning og evt. coaching.

Sådan tager du testen (proces)

For at få det mest præcise resultat, anbefaler jeg:
1. Find et roligt øjeblik, hvor du kan læse uden at skynde dig
2. Vælg den tekst, der passer bedst på dig over tid (ikke kun i en stressperiode)
3. Vælg det, der føles mest sandt – også hvis det ikke er “det pæneste”
Der findes ikke et perfekt svar. Testen handler om din tendens – ikke om at være “rigtig”.